Klubaften igen den 25 august kl. 19 - 22  2016 ... God ferie


Danmarks Internationale Veteran Organisation, De Blå Baretter er en foreningen, der samler alle de danske mænd og kvinder, der har været udsendt på en international fredsstøttende eller humanitær mission.

Siden 1948 har der været udsendt omkring 100.000 danske mænd og kvinder. I perioden mellem 1948 og 1992 var missionerne klassiske FN Fredsbevarende missioner. Siden indsatsen på Balkan begyndte i 1992 har missionerne skiftet til fredsstøttende missioner i rammerne af FN; NATO, EU, OSCE og koalitioner. 

Vilkårene for at løse opgaverne under udsendelsen bliver stadig hårdere, og nogle kommer hjem med psykiske eller fysiske skader. Alle veteraner fra de internationale missioner skal have et normalt og godt liv efter deres hjemkomst. Derfor har De Blå Baretter engageret sig med Kammeratstøtteordningen, der har til formål at støtte de af vores kammerater, der har problemer under mottoet ”Veteraner støtter veteraner”.
De Blå Baretter varetager danske veteraners interesser nationalt, og er Danmarks internationale stemme i World Veterans Federation.

De Blå Baretter samarbejder snævert med veteranorganisationerne i de nordiske lande i rammerne af The Board of the Nordic Blue Berets, og yderligere samarbejder vi med veteranorganisationerne i 12 europæiske lande i rammerne af ”The Northern European Conference on Veteran Support”. Der er hidtil holdt 5 konferencer. 


Foreningens formål er
At samle hjemsendt og tjenstgørende personel der har deltaget i fredsstøttende og humanitære missioner, for her igennem at styrke og knytte de kammeratlige bånd blandt medlemmerne.


At gennem "Kammerat-støtteordningen" hjælpe veteraner der efter hjemkomst fra international tjenste har behov herfor.


At medvirke til oplysning om de aktiviteter af fredsstøttende og humanitær karakter dansk personel deltager i.


Foreningen
De Blå Baretter er en landsdækkende forening med 19 lokalforeninger. Der er i dag knap 3.000 medlemmer og medlemstallet er støt stigende.
De Blå Baretter vedtægter kan læses
her.


Lokalforeningerne
De 19 lokalforeninger er der ”hvor livet leves”. Lokalforeningerne gennemfører mange forskelligartede arrangementer overalt i landet. Det skal understreges, at alle medlemmer af De Blå Baretter kan deltage i et hvilket som helst arrangement i samtlige lokalforeninger.
Lokalforeningerne laver også arrangementer, hvor familierne kan deltage. Vi er ”børnevenlige”.
Du kan se mere om lokalforeningerne
her.
 

Historie
De Blå Baretter blev stiftet den 26. oktober 1968 af en gruppe veteraner fra FN-missionen i

Gaza, under navnet ”FN-Soldaterforeninge De Blå Baretter” under følgende citat ”Til ære for den velorganiserede indsats af danske soldater, observatører og politifolk i FN´s fredsbevarende styrker”.


Fra foreningen start og til år 2000 havde foreningen kun medlemmer fra egentlige FN indsatser. Den 23. september 2000 blev foreningens vedtægter ændret således at også veteraner fra IFOR, SFOR, KFOR osv. kunne optages som medlemmer. I dag er foreningen åben for alle danskere, der har været udsendt på en fredsstøttende eller humanitær mission under FN, NATO, EU, OSCE og koalitioner.


En af De Blå Baretters opgaver er at oplyse om den indsats danske soldater har ydet under de internationale missioner. Blandt andet for at støtte dette formål tog medlemmer af De Blå Baretter initiativet til at oprette FN-Museet i Frøslevlejren. Siden oprettelsen har museet udviklet sig meget professionelt og er nu en selvstændig organisation i samarbejde med De Blå Baretter.